Lene Okholm

hvad koster det at blive skilt.?

Hvis I er enige om at ville skilles, koster det 650 kr. at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse i Familieretshuset.

I har her mulighed for at få en vilkårsforhandling, hvis I begge eller blot en af jer har brug for dette. Det er et møde med en jurist i Familieretshuset, hvor I bliver vejledt og få hjælp til at fastsætte aftaler. Det koster det 1.630 Kr. Læs meget mere om Vilkårsforhandling.

hvad koster det at blive skilt, hvis I er uenige?

Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen og vælger at sende sagen videre til retten, skal I selv betale sagens omkostninger. Der er dog mulighed for at få retshjælp der kan hjælpe med udgifterne eller søge fri proces.

Hvad koster det at blive skilt?

hvad koster det at blive skilt, når i er enige

De direkte omkostninger ved at blive skilt afhænger af, om I er enige eller uenige om at blive skilt.

Hvis I er enige om at ville skilles, koster det 900 kr. at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse i Statsforvaltningen.

I har mulighed for at få et vejledningsmøde i statsforvaltningen, og hvis I begge eller blot en af jer har brug for dette, koster det 1.000 kr.

hvad koster det at blive skilt, når i er uenige

Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen og vælger at sende sagen videre til retten, skal I selv betale sagens omkostninger. Der er dog mulighed for at få retshjælp eller søge fri proces.

Lene Okholm Økonomisk rådgiver

Vidste du at...

DYRT IKKE AT FÅ DEN RIGTIGE hjælp

Tidligere fik mange par i skilsmisse, ikke nogen rådgivning i forhold til økonomien, hvilket for nogle fik store konsekvenser for fremtiden.

Langt de fleste ved ikke, hvordan de skal lave en bodeling i forbindelse med en skilsmisse. Jeg ser desværre tit, at det så er den person der har mest overskud til at kæmpe, der får mest med fra ægteskabet, hvilket bestemt ikke altid giver en rimelig deling.

Rådgivning sikrer bedre kommunikation

At få økonomisk sparring i forbindelse med skilsmisse handler ikke om at sikre, at den anden part får mindst muligt. Det handler om, at hvis begge parter er klædt på, er det nemmere at tale sammen om økonomien samt få en deling, som begge parter kan være tilfredse med.

Når begge parter er klædt på, sikrer man også, at der ikke bliver en masse bitterhed fra den enes side fordi denne føler sig snydt, hvilket kan fylde meget i et fremtidigt samarbejde i forhold til eksempelvis fælles børn.

Jeg hjælper mange kvinder og med økonomien i forbindelse med skilsmisse og på min side om skilsmisse økonomi kan du læse meget mere om min uvildige rådgivning.

lene-okholm-grafisk-divider

gratis advokatbistand og retshjælp

I Danmark er der forskellige muligheder for gratis advokathjælp eller tilskud, hvis du kommer i en situation, hvor retssag er eneste udvej

Retshjælp 1

Ved retshjælp 1 får man gratis rådgivning hos advokatvagten om sine sager telefonisk. Der er kun vurderinger af sager, der gives her.

Retshjælp 2 + 3

Ved retshjælp 2+3 får man tilskud fra staten Denne rådgivning/hjælp er mere omfattende end retshjælp 1, da man her kan få ført en sag. Man må maksimalt tjene 299.000 kr. før skat, for at man kan få tilskud til advokatbistand.

Fri proces

Fri proces betyder, at staten betaler din retssag. Man kan få fri proces i langt de fleste skilsmissesager, hvis man opfylder kravet om ikke at tjene mere end 299.000 kr. årligt før skat, hvis man er enlig og 389.000 kr., hvis man er samlevende.

HVAD KOSTER DET AT VÆRE SKILT?

I forhold til skilsmisse og økonomi, er det selvfølgelig vigtigt, hvad det koster at blive skilt, men ligeså vigtigt er det, at forholde sig til, hvad det koster efterfølgende.

Hvilke økonomiske tilskud kan man få ved skilsmisse?

Der er mange regler omkring, hvilke rettigheder og forpligtelser man har økonomisk, i forbindelse med en skilsmisse. Desværre er det de færreste, der kender dem.

På denne side får du en gennemgang med et samlet overblik over de forskellige tilskud, der er mulige at søge eller blive pålagt at betale, samt hvilke krav og vilkår der er for dem. Det gælder bl.a.:

  • Ægtefællebidrag
  • Børnebidrag
  • Andre særlige børnebidrag
  • Børnetilskud fra kommunen

Værd at vide om ægtefællebidrag

Når man er gift, har man forsørgelsespligt over for hinanden. Ved separation/skilsmisse kan den ene blive pålagt fortsat at forsørge den anden i en periode ved at skulle betale et beløb til denne. Dette kaldes et ægtefællebidrag.

Man skal som udgangspunkt betale ægtefællebidrag, hvis der er væsentlig forskel på, hvad ægtefællerne tjener. Den der tjener mest, betaler til den, der tjener mindst.

Man aftaler selv, hvor lang tid den ene skal betale bidraget til den anden, eks. 2, 5 eller 10 år. Bidragsperioden kan normalt ikke overstige 10 år.

Når man søger separation eller skilsmisse, skal man selv aftale, om den ene skal betale ægtefællebidrag. Man kan søge hjælp hos Statsforvaltningen til at lave aftalen. Hvis man ikke kan blive enige, skal retten træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være pligt til at betale ægtefællebidrag, og hvor længe pligten i givet fald skal vare.

  • Hvor længe man har været gift
  • Om den, der skal have bidraget, har brug for det eller selv kan tjene nok, til at klare sig
  • Om den, der skal betale, tjener nok til at kunne betale

Man aftaler som udgangspunkt selv beløbet for bidragets størrelse. Hvis man ikke kan blive enige, fastsætter Statsforvaltningen beløbet. Når beløbet skal fastsættes kigger man på parternes indkomst. Hvilke udgifter man har, tages der ikke højde for medmindre der er udgifter til betaling af børnebidrag.

Hovedreglen er, at man skal betale 20 % af forskellen på ægtefællernes indkomst. Dette kaldes femtedelsreglen. Eksempel: Har den bidragspligtige eksempelvis en løn på 32.000 kr. og den bidragsberettigede en løn på 17.000 kr., er der en forskel i deres indtægter på 15.000 kr. 20 % af dette beløb er 3.000 kr., hvilket vil være det beløb der skal betales hver måned.

Hvis den, der har ret til ægtefællebidrag, tjener mere end 25833 Kr. før skat pr. måned, har denne som udgangspunkt ikke ret til at modtage ægtefællebidrag. Det kan dog bevilges alligevel, hvis den, der skal betale bidraget, har en meget høj indtægt.

Den, der betaler ægtefællebidrag, kan trække bidraget fra i Skat. Den, der modtager bidraget, skal betale skat af det beløb, der modtages. Beløbet opgives derfor som indkomst på forskudsopgørelsen i rubrik 18.

Hvis den, der skal betale ægtefællebidrag, også har børn, der skal betales børnebidrag til, fratrækkes beløbet, der betales i børnebidrag i forskellen mellem ægtefællernes indtægter.

Eksempel:

Den der skal betale ægtefællebidrag, betaler 2.892 kr. i børnebidrag (2 børn). Dette beløb trækkes fra de 15.000 kr. jf. eksemplet ovenfor, som var forskellen mellem ægtefællernes indtægter.

Det beløb der skal betales 20 % af, er derfor: 12.108 kr. (15.000 kr. – 2.892 kr.)

20 % af dettes beløb er 2.421 kr. Dette afrundes som regel til 2.000 kr., som er det beløb der skal betales i børnebidrag hver måned.

Hvis den, der skal betale bidrag, også har børn boende hos sig, trækker man det samme beløb, som udgør børnebidrag, fra forskellen i ægtefællernes indkomst, inden man beregner de 20 %, der skal betales.

Eksempel:

Den der skal betale ægtefællebidrag betaler børnebidrag til to børn på i alt 2.892 kr. og har et barn boende hjemme. Disse forhold giver et fradrag på 2.892 kr. + 1.446 kr. = 4.338 kr.

Beløbet der skal betales 20 % af er derfor: 10.662 kr. (15.000 kr. – 4.338 kr.)

20 % af dette beløb er 2.132 kr. Dette afrundes som regel til 2.000 kr., som er det beløb der skal betales hver måned.

Hvis den, der tjener mest, tjener under 25.000 kr. om måneden før skat, sættes ægtefællebidraget til 0 kr. og derved slipper den bidragspligtige for at betale.

Værd at vide om Børnebidrag

I Danmark får alle forældre udbetalt Børne- og Ungeydelse for hvert barn, man har. Hvis man bliver skilt, har den, der forsørger det fælles barn, ret til ekstra ydelser som eksempelvis børnebidrag, særlige børnebidrag samt børnetilskud.

Hvis man har børn sammen i Danmark og går fra hinanden, har man fortsat det samme ansvar for at forsørge det fælles barn.

Børnebidraget betales af den forælder, der ikke har barnet boende.

Hvis barnet bor lige meget hos begge forælder, fastsættes der som hovedregel ikke børnebidrag.

Normalbidraget på 1.443 kr. pr. måned er det beløb, der altid skal betales i børnebidrag. Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg på henholdsvis 1.278 kr. og 165 kr.

Eksempel:

Et par bliver skilt med 2 fællesbørn som skal bo ved moderen.

Faren tjener 330.000 kr. og han skal derfor betale 2.886 kr. (2 x 1.443 kr.) til moderen hver måned.

Hvis den bidragspligtige tjener mere end 530.000 kr., skal denne betale et tillæg, som beregnes ud fra indtægten.

Eksempel:

Faren tjener 650.000 kr. årligt. Beløbet fastsættes her til Normalbidraget på 1.443 + 100 % af grundbeløbet af normalbidraget (1.278 kr.)

Faren skal derfor her betale: 5.442 kr. til moderen her måned. (2 x 1.443 kr. + 2 x 1.278 kr.)

Man kan selv lave aftale om, hvor meget der skal betales i børnebidrag. Hvis man ikke er enige, fastsætter Familieretshuset bidraget.

Værd at vide om særlige Børnebidrag

Der findes en række andre særlige børnebidrag, man kan søge, hvis man har forsørgelsespligten for barnet og ikke bor sammen med den anden forælder.

Det drejer sig om fødselsbidrag, bidrag til moren omkring fødslen, dåbsbidrag, konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag. 

Fødselsbidrag er et engangsbeløb på 878 kr., der betales til moren ved fødslen.

Bidrag til moren omkring fødslen er et beløb på 1.529 kr., der betales til moren i 3 måned omkring fødslen.

Dåbsbidrag er et engangsbeløb på 1.178 kr., der betales til den forælder, der har barnet boende.

Konfirmationsbidrag er et engangsbeløb på 3.834 kr., der betales til den forældre, der har barnet boende.

Uddannelsesbidrag er et bidrag på 1.178 kr. pr. måned, der kan betales, når barnet er mellem 18-24 år til den forælder, der har barnet boende, mens barnet studerer. Hvis barnet tjener over 5.000 kr., kan der ikke betales bidrag.

BØRNETILSKUD FRA KOMMUNEN

Hvis man er enlig forsørger og opfylder en række betingelser, kan man få børnetilskud. Et børnetilskud består af et ordinært og et ekstra tilskud.

Betingelser for at modtage et børnetilskud fra kommunen er:

  • At man er enlig forsørger
  • At barnet bor hos den forælder, der modtager børnetilskuddet
  • At barnet eller forælderen er dansk statsborger eller har boet i Danmark i mindst 1 år
  • At barnet ikke bliver forsørget af det offentlige
  • At barnet ikke er gift

Hvor meget kan man få i børnetilskud fra kommunen?

Det ordinære Børnetilskud er på 1.499 kr. pr. barn pr. kvartal.                                Det ekstra børnetilskud er på 1.528 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn man har.

Eksempel: En enlig mor med 3 børn vil kunne få 3 x 1.499 Kr. + 1.528 kr. = 6.025 kr. pr. kvartal i børnetilskud.

Børnebidrag overblik

Der er meget forskel på hvilken økonomisk hjælp man kan få når man har børn. 

Jeg har lavet et skema med et overblik over hvilke bidrag samt tilskud man kan få når man har børn, alt afhængig af om man bor sammen eller er enlig forsørger.

SKILSMISSE – LAd mig hjælpe dig videre

Lene Okholm Uvildlig økonomisk rådgivning

Jeg vil altid anbefale at søge info og sparring , så I kan få en fornuftig løsning på jeres fælles økonomi og begge parter derfor kommer bedst muligt videre. 

Det behøver ikke at være forbundet med store økonomiske omkostninger. 

Jeg kender regler og procedurer og vil elske at hjælpe dig/jer. 

KONTAKT LENE OKHOLM

Scroll to Top