Igennem hele vores arbejdsliv, sparer vi op til vores alderdom. Når vi så vælger at gå på pension, skal vi til at bruge af de midler vi har sparet op. Det kaldes at nedspare. Vi går altså fra at opspare til at nedspare. 

For de fleste mennesker er denne overgang udfordrende, både mentalt, men også fordi det kan være så svært at gennemskue hvilke midler man skal bruge hvornår og ikke mindst hvordan. 

Mange har sparet op flere forskellige steder, de mest gængse er:

• Livsvarige pensioner
• Ratepension 
• Aldersopsparinger eller kapitalpensioner
• Frie midler (det er både penge på din opsparingskonto og investeringer i aktier eller andre værdipapirer)
• Friværdi i bolig
• Opsparet værdier, der står i virksomhed

En nedsparringsplan kan gøre en stor forskel

Jeg vil altid anbefale at få lavet en nedsparringsplan – Altså en plan for hvordan du bedst bruger den formue du har oparbejdet igennem årene, da der kan være virkelig stor forskel i, hvor meget du får ud af dine midler, alt efter hvordan du vælger at bruge dem i pensionsalderen. 

Der er ikke et facit for, hvad der er rigtigt for alle, da det handler om hvordan du har sparet op samt hvilke ønsker du har til dit behov for penge i din pensionsalder. 

Forskellige afkast og beskatning af midler placeret i forskellige ordninger, samt regler om modregning i offentlige pensioner betyder, at det kan betale sig at bruge nogle midler før andre. 

Som udgangspunkt er det altid en god ide at få startet udbetalingen på sine livsvarige pensioner, da det handler om at få mest muligt ud af disse opsparinger. De udbetales så længe man lever og man har i langt de fleste tilfælde ikke har indflydelse på, hvordan de udbetales. Derfor giver det mening at starte med at få disse pensioner så tidligt som muligt. 

Hvorfor nedsparring?

Ved at planlægge brugen af din opsparede formue kan du opnå flere fordele og den helt stor er, at du kan skabe en stor fleksibilitet i hvornår og hvordan du bruger dine penge. 

Her kan du planlægge udbetalingen efter at du f.eks. de første 10-15 år har et større behov for penge, end senere i din pensionstilværelse, fordi du eks.  gerne vil bruge penge på, at rejse meget eller du fortsat ønsker både at have sommerhus og ejerbolig. 

Mange pensionister når ikke at bruge deres formue pga. frygt og manglende planlægning.

En anden grund til at lave en plan for hvordan du skal bruge af din formue er, så du sørger for at få brugt dine penge og ikke føler at du skal spare på dit forbrug for at have penge nok, hvis det ikke er tilfældet. 

Undersøgelser viser nemlig, at i dag vokser pensionisternes frie formuer helt frem til 80-85 år fordi mange ikke får lavet en plan og derfor er bange for at bruge af deres opsparinger i frygt for ikke at have penge nok. 

Det kan der være flere ulemper ved, f.eks., at der udbetales mere af de løbende pensioner, der gør, at der ikke kan opnås optimalt pensionstillæg fra det offentlige, som man måske kunne have opnået, hvis man brugte nogle af sine frie midler og trak udbetalingen af de løbende pensioner over længere tid. Derudover er ulempen selvfølgelig, at man måske ikke helt giver sig selv lov til at leve det liv man egentlig ønsker og har mulighed for, blot pga. manglende overblik. 

Den mentale barriere må man ikke underkende. Der er rigtig mange der har meget svært ved at omstille sig fra, f.eks. at se sin opsparingskonto vokse, til at skulle begynde at bruge fra den eller optage lån i den bolig de har afdraget på i 20 år. 

Det er en proces for mange, at ”give sig selv lov”, med god samvittighed, at bruge af de midler der er sparet op. Her er det vigtigt at huske, at uanset om pengene står i bolig, investering/frie midler, virksomhed eller pensionsopsparinger, så er det dine penge og det er dig der har sparet dem op – til din alderdom og det er NU du skal til at nyde godt af dem. 

Nedsparring i bolig: 

Et meget omdiskuteret emne de sidste år, er muligheden for at optage lån i sin bolig for at kunne leve godt i sin pensionsalder. 

Mange pensionister har et ønske om at blive boende i deres bolig i deres pensionsalder og rigtig mange har betalt gælden i boligen langt ned, hvis den ikke helt er betalt ud, hvilket gør, at der står en stor del af pensionisters formue, der er bundet i bolig. 

Det kan for mange give mening at få nogle af pengene ud, så de kan supplere pensionisttilværelsen og få noget ud af den opsparing der står i mursten. Det er vigtigt at man planlægger dette inden man går på pension pga. øgede krav.

Skrappere krav fra Finanstilsynet:

Der er kommet skrappere krav fra Finanstilsynet, der gør at det ikke længere er en selvfølge at man som pensionist bare kan låne i sin friværdi, som man gjorde tidligere. 

I dag siger man, at man må have en gældsfaktor på 2,0, hvilket vil sige at man må skylde dobbelt så meget som husstanden har i bruttoindkomst. Det vil sige at hvis man har en samlet indkomst før skat på 500.000 Kr. som pensionist, må man skylde 1.000.000 Kr. 

Det giver selvsagt en større mulighed for dem der har meget opsparet i løbende udbetalte pensioner, i forhold til dem der har mange frie midler eller midler bundet i bolig og en gang imellem rammer disse nye regler rigtig skævt, som for nogle af mine kunder. 

Disse kunder drev virksomhed i 30 år, hvor de havde samme bank i alle år, som rådgav dem til at nedbringe gæld i deres hus, frem for at spare op på pensionsordninger, hvilket de fulgte. Det betød at da de ramte 70 år og ville på pension, havde de betalt deres hus til en værdi på 8 mio. kr., men ingen pensionsopsparing. 

De havde et ønske om at blive boende i deres hus i 3-5 år efter de var stoppet med at arbejde og låne ca. 1 mio. kr. i boligen. Det kunne IKKE lade sig gøre, da de nye regler kun kigger på indtægten og de havde kun folkepensionen og det var ikke nok indtægt til at betale renter og bidrag på 1 mio. kr. sammen med deres andre udgifter. De var i 5 banker og det kunne ikke lade sig gøre, på trods af, at de havde et gældfrit hus til 8 mio. kr. 

Det er et eksempel på at reglerne rammer urimelig nogle gange og at det også er en faktor for at få planlagt sin pensionsalder INDEN man går på pension.