BOLIGRÅDGIVNING

Lene Okholm Økonomisk rådgiver

BOLIGRÅDGIVNING DER HJÆLPER DIG

Emnet bolig er meget bredt og derfor kan boligrådgivning hos mig være mange ting. Jeg guider dig, så du har de optimale forudsætninger for at træffe de rigtig valg, så kontakt mig endelig.

De emner der er nogle af de største indenfor bolig, har jeg valgt at skrive lidt mere information om nedenfor.

  • Omlægning og refinansiering af realkreditlån
  • Sparring i forbindelse med enten køb eller salg af en bolig
  • Overvejelser om man skal bygge nyt eller købe eksisterende hus

Boligrådgivning

BOLIGRÅDGIVNING DER HJÆLPER DIG

Emnet bolig er meget bredt og derfor kan boligrådgivning hos mig være mange ting. Jeg guider dig, så du har de optimale forudsætninger for at træffe de rigtig valg, så kontakt mig endelig.

De emner der er nogle af de største indenfor bolig, har jeg valgt at skrive lidt mere information om nedenfor.

  • Omlægning og refinansiering af realkreditlån
  • Sparring i forbindelse med enten køb eller salg af en bolig
  • Overvejelser om man skal bygge nyt eller købe eksisterende hus
Lene Okholm Økonomisk rådgiver
lene-okholm-grafisk-divider

Boligrådgivning ved omlægning af realkreditlån og refinansiering af realkreditlån

Omlægning og refinansiering af realkreditlån kan være meget kompliceret at forstå og de fleste mennesker kan ikke gennemskue hvad der er det rigtige at vælge.

Da forskellen er meget stor på hvor mange penge man reelt kommer til at betale tilbage på sit lån, alt afhængigt af hvilket lån man har, er det meget vigtigt at få den rigtige boligrådgivning og derved overblik over mulighederne ved både optagelse og omlægning af realkreditlån.

Over 100 slags realkreditlån

Når alle varianterne tælles med, findes der i dag over 100 forskellige realkreditlån, som er fordelt på fem realkreditselskaber. Lånene kan overordnet deles op i fastforrentede og variabelt forrentede lån.

Mange af lånene ligner hinanden, men oftest er der forskelle i de enkelte låns vilkår og betingelser. Det er meget individuelt, hvilket realkreditlån der er optimalt, og under alle omstændigheder er det en god idé med en grundig og objektiv boligrådgivning.

Hvad betyder fastforrentet lån

Fastforrentet lån

Overordnet kan man sige, at hvis man har et fastforrentet lån kender man altid sin ydelse, da renten er fast. Den grundlæggende idé i en låneomlægning er at erstatte et højtforrentet lån med et lavere forrentet lån. Dermed betaler du færre penge i renter, og din samlede nettoydelse på lånet falder. Den type af omlægninger kaldes en nedkonvertering og er den mest populære.

Omvendt kan man også omlægge fra en lavere rente til en højere rente. Dette kaldes en og opkonvertering og benyttes når man ønsker at fastfryse boligens gæld på et lavere niveau.

Et fastforrentet lån kan man lave på op til 30 år og med op til 10 års afdragsfrihed.

Hvad betyder variabelt forrentet lån

VARIABELT FORRENTET LÅN​

Hvis man har et variabelt forrentet lån kender man sin ydelse her og nu og har som det er nu en lavere rente på sit lån end dem med fastforrentet lån. Til gengæld for den lave rente må du leve med risikoen for en højere nettoydelse, hvis renten skulle stige.

Man kan vælge at man kender renten 1 år og helt op til 10 år, hvor den 1 årige er klart den billigste. Et variabelt forrentet lån kan man også lave med op til 30 års løbetid og med 10 års afdragsfrihed.

Hvad betyder afdragsfrie lån

AFDRAGSFRIE LÅN​

Det er vigtigt at få den nødvendige boligrådgivning når man optager realkreditlån. Rigtig mange danskere har valgt at optage afdragsfrie lån, hvilket gør at man ikke afvikler på sit lån, men blot betaler rente og bidrag. 

I nogle tilfælde kan det give mening at benytte sig at muligheden for afdragsfrie lån. Det kan være i tilfælde, hvor man har nyere gæld eller man vurderer at en anden investering af pengene er mere gavnlig. Den sidste del skal man dog være meget påpasselig med og være sikker på at ens økonomi kan bære. Læs meget mere om afdragsfrie lån her: 

BOLIGRÅDGIVNING VED BOLIGKØB OG BOLIGSALG​

Både ved boligkøb og salg er der rigtig mange ting man skal forholde sig til og det kan derfor være meget forskellig hvilket behov du som kunde har.

Min boligrådgivning er altid uvildig økonomisk rådgivning – Læs mere her

Der er mange forskellige ting man skal tage stilling til når man skal købe eller sælge sin ejendom.

Jeg giver boligrådgivning i form af generelle anbefalinger og ruster dig til at træffe de rigtige valg, både i forbindelse med køb og salg af bolig
Jeg giver dig derudover anbefalinger til hvilke andre rådgivere der er vigtige at få rådgivning fra i forbindelse med både køb og salg – Herunder eksempelvis din bankrådgiver, ejendomsmægler samt advokat.

Boligrådgivning

Boligkøb

Når man skal købe bolig kan det være en god ide at få gennemgået de beregninger man evt. har modtaget fra banken via et låne og finansieringstilbud, da især boligkøb er en af stederne hvor banken tjener rigtig mange penge på kunderne via administrationsomkostninger samt diverse gebyrer.

En anden vigtig faktor er at få overblik over hvordan ens budget kommer til at se ud efter boligkøbet.

For mange er det at købe bolig en af de største økonomiske beslutninger i livet. Derfor er det også helt naturligt at modtage rådgivning om regler og procedurer i en bolighandel inden man sætter den vigtige underskrift.

Vigtige ting at få afklaret ved et boligkøb:

Nedenfor har jeg listet nogle af de spørgsmål op der er vigtige, at få afklaret i forbindelse med boligkøb.

  • Indblik i sagens faser – Hvad skal jeg igennem samt tage stilling til?
  • Hvor meget har jeg råd til at købe for med den levestandard jeg ønsker?
  • Er det et godt tidspunkt jeg vælger at købe bolig på i forhold til markedet?
  • Hvad skal jeg gøre for at forhandle boligen ned i den pris jeg ønsker?
  • Hvad er vigtigt jeg har med i mit fremtidige budget, når jeg bliver boligejer?

Vigtige ting når den rigtige bolig er fundet:

  • En gennemgang af alle dokumenter og oplysninger om den konkrete bolig.
  • Tilstandsrapport og energimærke
  • Tage stilling til om du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring. Læs mere her på Bolius.dk
  • Forsikring af det nye hus samt indbo.
  • Aftale om hvornår der skal være overtagelse og nøgleoverdragelse.
  • Omkostninger i forbindelse med bolighandlen til bank, advokat samt ejendomsmægler.

Ved boligsalg:

Der kan være mange grunde til et hus skal sælges, det kan være blevet for småt, man kan have et ønske om selv at bygge et nyt hus, det kan være pga. nyt arbejde langt væk eller eksempelvis en skilsmisse. Læs her mere her på min side om skilsmisse økonomi.

Uanset hvad grunden er, så er der nogle andre ting man skal tage stilling til og evt. have sparring omkring ved et boligsalg i forhold til et køb af bolig, Eksempler på disse ting har jeg listet op nedenfor.

Hvilken ejendomsmægler du skal vælge med overvejelse om hvem der er billigst og bedst samt om du ønsker en mægler der laver alt arbejdet for dig vedr. salget eller om du selv skal være aktiv og derved evt. spare penge.

  • Hvordan er markedet? er det fornuftigt at sælge nu?
  • Hvordan vil din økonomi se ud hvis du får solgt huset til den pris du ønsker eller evt. mindre?
  • Hvordan ønsker du at sikre dig selv som sælger ? læs mere her på Boligejer.dk
  • Hvordan du bedst bliver rustet til at forhandle med en evt. køber
  • Finde ud af hvor stort et afslag du er villig til at give for at få huset solgt også selv om du ender med en gæld fra huset. Læs mere om min gældsrådgivning og Hjælp til gæld
  • Tag stilling til hvad der skal til for at du vælger at blive boende.

Lad derfor mig hjælpe dig med at finde ud af hvad der er vigtigt du tager stilling til i forbindelse med bolighandel.

Bolig er i langt de fleste menneskers privatøkonomi det område der fylder mest. Derfor kan det også have store konsekvenser hvis man ikke får taget de rigtige beslutninger.

Bygge nyt hus eller købe/renovere eksisterende

Rigtig mange mennesker søger boligrådgivning for at få afklaring på om det er billigst at købe et hus og gennemrenovere dette eller købe en byggegrund og bygge et nyt hus. Det kan være svær at give et endegyldigt svar på hvad der er billigst, da det afhænger meget af hvor i landet du køber/bygger hus. 

Man kan sige at i Jylland og på Fyn er det langt de fleste steder billigere at købe et eksisterende hus, hvis du ikke skal renovere alt for meget, hvorimod i København By, kan det bedre betale sig at bygge nyt, altafhængig af hvilken grund man selvfølgelig køber.

Hvis man kun ser på tallene, er det de fleste steder billigere at købe et eksisterende hus end at bygge nyt, men skal man til at energirenovere og have nyt tag, vinduer, køkken og bad i et eksisterende hus kan det blive dyrere samtidig med at det er billiger at bo i et nyt hus rent forbrugsmæssigt.

Inden man køber et hus for at gennemrenovere dette, skal man tænke på om man kan få sine penge igen, hvilket nemlig også har meget med beliggenhed at gøre, hvor det i hovedstadsområdet er nemmere at få værdien på huset til at stige ligeså meget som det har kostet at renovere end det er i eksempelvis Vestjylland.

Eksisterende gennemrenoveret bolig er det billigste

Hvis man tænker økonomisk i forbindelse med erhvervelse af bolig, så er det billigste klart at finde et eksisterende hus der er gennemrenoveret med gode materialer og opfylder alle de nuværende krav om isolering osv.

Derudover kan det også være en rigtig god forretning at købe et håndværkertilbud, som skal renoveres helt fra bunden både inde og ude, da man tit kan få disse huse meget billige. Dette forudsætter dog at man selv er håndværker eller kan lave tingene selv.

Min mission for AT HJÆLPE DIG

Lene Okholm Uvildlig økonomisk rådgivning

Lad mig hjælpe dig med boligrådgivning der sikrer dig det optimale overblik. 

Med min baggrund som ejendomsmægler og boligrådgiver har jeg den nødvendige viden for at kunne give den rigtige sparring. 

Min mission er at alle der får  boligrådgivning hos mig bliver rustet til at kunne træffe de rigtige økonomiske beslutninger ud fra deres ønsker og drømme.

KONTAKT LENE OKHOLM

Scroll to Top