Hvornår er min gældsafvikling optimal?

Det er vigtigt, at du har en plan for afvikling af din gæld, uanset om du er solvent eller ikke solvent.

Hvis du har flere værdier end gæld, er du solvent. I det tilfælde er det ikke sikkert, at dine kreditorer er specielt aktive for, at du skal nedbringe din gæld. En solid og solvent debitor giver gode renteindtægter til dem, som lever af at låne penge ud.

Er du teknisk insolvent, kan det være et must for dig at nedbringe din gæld forholdsvist hurtigt. At være insolvent er en uholdbar situation, hvor selv små uforudsete hændelser kan få økonomien til at styrte sammen.

Forskel på gældsafvikling fra lån til lån

Der er meget forskel på, hvilken gældsafvikling der skal være på de forskellige lån. Eksempelvis må man gerne have en gældsafvikling på 30 år på et kreditforeningslån. Herimod skal man på et forbrugslån i de fleste banker have en gældsafvikling, således man kan afvikle lånet over maksimalt 10 år.

Gældsafvikling er individuel

Det er bedst at få den gæld, du ikke har nogen værdier for, afviklet først. Dette er også som regel den gæld med de højeste renter. Gældsafvikling aftales altid ved optagelse af lånet. Man kan dog efterfølgende ændre på afviklingen, hvis der sker ændringer i ens økonomi. Dette skal dog aftales med kreditor, og her kan man aftale at afvikle mere eller at nedsætte afviklingen.

Få hjælp til at afvikle din gæld

Jeg kan hjælpe dig med at lave en plan for en hensigtsmæssig afvikling af din gæld, som passer med dit budget og dine øvrige ønsker.

Derudover hjælpe jeg med forhandlingen med kreditorerne.

 

Scroll to Top