Hvor finansieres det bedste billån?
I dag er det mere reglen end undtagelsen at have gæld i sin bil i form af et billån. Noget af forklaringen er, at flere og flere familier vælger at have to biler, og at de biler vi køber i dag generelt er dyrere end tidligere.
Her finansierer kunderne deres billån
Der er en kamp mellem bankerne og de finansieringsselskaber, som bilforhandlerne samarbejder med. De vil alle sammen gerne have fat i de kunder, der har brug for at få finansieret deres bilkøb.
Før i tiden var det klart banken, der kunne yde billån billigst, men det er der imidlertid lavet om på. Det er blevet sådan de sidste år, at bilforhandlerne tit kan lave billån til den billigste rente.
Man skal dog huske at kigge ÅOP, som står for årlige omkostninger i procent og ikke renten, når man skal afgøre, hvem der gør det billigst. På den måde får man den reelle udgift inkl. oprettelses omkostninger mv.
Der kan nemlig være stor forskel på ÅOP, alt afhængig af om der optages pant eller ej.
Hvornår optager man pant i forbindelse med billån?
Hvis man finansierer et billån igennem forhandleren, bliver der altid optaget pant i bilen. Finansierer man derimod lånet igennem banken, er det en vurderingssag fra gang til gang, om der optages sikkerhed eller ej. Lånets størrelse samt kundens økonomi afgør dette.
Tjek for hæftelser på bilen inden køb
Inden du køber en brugt bil, MC eller campingvogn af private, er det vigtigt at du tjekker den for hæftelser i bilbogen.
Hvis der er restgæld i køretøjet, og der samtidig er registreret pant i Bilbogen, skal man som køber betinge sig, at restgælden indfries og pantet bliver slettet.
Hvis du har køretøjets stelnummer eller nummerplade kan du tjekke for pant på www.tinglysning.dk.
Det er således, at panten altid følger bilen og ikke tidligere ejere. Derfor kan man komme til at hæfte for gæld, en tidligere ejer har oprettet, da vedkommende købte bilen.
Du skal altså huske at sørge for, at gælden og pantet er slettet, inden du overtager bilen,
Resume af gæld ift. bil:
- Flere og flere danskere optager billån
- Der er kamp om kundernes billån imellem bankerne og bilforhandlerne
- Det er forskelligt, om og hvornår der tages pant i en bil
- Det er vigtigt at tjekke en brugt bil for pant inden køb
- Pant i biler følger altid bilen og ikke ejeren